Om Raw food

Hvad er Raw food?
Raw food, også kendt som rå mad, er mad som ikke er opvarmet til mere end 42° Celsius. Ud over betegnelsen rå mad, kalder man ofte maden for "levende". Råt kød, såsom sushi og tartar, er altså ikke defineret som værende raw food. Skulle man stik imod al vane kaste sig over insekter, ville disse faktisk være defineret som rå mad, hvis de dog spises omgående og ikke først skal tilberedes med varme, fryses ned, transporteres eller lign. Men det er jo de færreste som spiser den slags!
Selvom raw food godt kan inkludere animalsk, i hvert fald i teorien, er raw food mest kendt som værende en vegansk livsstil, hvor en person af ernæringsmæssige og/eller etiske årsager fravælger at indtage animalske produkter såsom fisk, kød, mælkeprodukter og æg. Der er altså utrolig mange ligheder mellem en rå livsstil og en vegansk livsstil, men indenfor Raw food vil man eksempelvis spire bælgfrugter og korn i stedet for at anvende kogning. De grupper af fødevarer, som normalt defineres som raw food, såfremt de ikke opvarmes, er grøntsager, bladgrønt, frugt, bær, nødder, kerner og frø, spirer, havplanter (tang), alger, svampe, urter og såkaldte superfoods.
Er Raw food en livsstil?
